lørdag den 29. november 2014

Så er der mad!

Her er et lille uddrag af nogle af alle de retter jeg har lavet det sidste års tid. Jeg synes altid at det er en fornøjelse at gå i køkkenet, der er altid knald på farverne og man kan kun blive glad af at spise så dejlig mad :) 
Skriv endelig i kommentarfeltet hvis i vil have opskrifter. 


Italiensk inspireret pasta med frisk tomatsovs. Bruschetta med tomatsalsa og oliventapenade. Salaten er en god almindelig salat toppet med grillet marineret tofu, portobello svampe og asparges. 


Madmuffins med løg, hvidløg, revet squash og gulerod.

Vegansk svar på ' god dansk mad' Quinoa/chili bøffer med kogte rosenkål og kartofler og så en  god champignonsovs. 


Thaisuppe med små glasnudler og Miso. Dertil hjemmelavet fuldkorsforårsruller med lynstegte grønsager indeni. 

Grønsagssuppe. Jordskokker, gulerødder, knold selleri, pastinak, ingefær, grønkål, en bouillon terning, salt og peber og til sidst en blender og lidt godt brød. 


Fantastiske småkager som jeg blev inspireret til at lave ud fra Lunas opskrift. Super nemme og lækre. 



Min chili NO carne. Revet squash, gulerod, chilibønner og krydderier, dertil noget lækkert brød og paneret auberginer. 


Endnu en gang thai inspireret nudelsuppe. Det er altid godt :) 


Min typiske morgenmad - jeg er vild med Alpro blåbær yoghurt toppet med müsli og en håndfuld mandler. Frisk frugt og så selvfølgelig en god kop kaffe.

Hokkaidosuppe, med kartofler og porre. Toppet med friske æbler og græskarkerner, og så selvfølgelig en god hjemmebagt bolle til. 

Fødselsdagskage til min Mor. Jeg fik inspiration fra VEGANSK mad, og jeg endte med at lave rittersport kagen, den var et stort hit. 



Couscous med stegte grønsager. Løg, aubergine, gulerod, hvidløg, salt og peber. 


En gammel klassiker - ufo'er! En lidt grov dej og med grønsagsfyld efter eget ønske. Super lækre og gode til madpakken. 

Wok! Alt hvad hjertet begærer af grønsager i en sovs lavet på grøn karry pasta, revet ingefær og kokosmælk. 

 
Jeg elsker at bage og gør det så tit jeg kan. Her har jeg bagt en fuldkorns møllehjuls brød og ved siden af skønne muffins med babarber fra mine forældres have. 


Endnu en gang wok, men det er altid en fornøjelse med alle de dejlige farver. Her er det grønsager i massevis og hvad køleskabet lige har budt på. Jeg har vendt dem i karrypasta, revet ingefær og kokosmælk og så bruneris til. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar