onsdag den 3. december 2014

Fyldig grønsagssuppe og pastinak og gulerods mos


En fri dag skal bruges fornuftigt, så jeg gik selvfølgelig i køkkenet. Ud fra alle de lækre grønsager tænkte jeg, at en fyldig grønsagssuppe og en pastinak og gulerodsmos lige var sagen. 


I min suppe kom jeg; 
Pastinak
Jordskokker
Gulerødder 
Porre
Løg
Grønkål
Ingefær
Salt og peber 
Krydderurter
Jeg rensede og hakkede alle grønsagerne groft, kom dem i en stor gryde og dækkede med vand. Jeg lod det koge i en lille time og tilsatte halvvejs grønkål og en bundt krydderurter. 


Jeg elsker friske urter, her har jeg timian, laurbærblade, salvie og rosmarin. Dem bandt jeg et lille bundt af og lagde ned til grønsagerne så de kunne simre med og afgive smage. Jeg har ikke buoillion i denne suppe, så det var godt med lidt andet en grønsagerne til at give smag. 


Da det hele var kogt godt ud, brugte jeg en stavblender til at få en god og fyldig suppe konsistens. Jeg smagte til med salt og peber og hvis man kunne have lyst, ville en gang soyafløde også være et godt pift. Server gerne med lidt groft brød, men suppen i sig selv mætter godt.


Jeg havde en masse pastinakker og gulerødder, så tænkte at en mos ville være en god ide. Den kan selvfølgelig både spise bare som den er, men jeg tror at jeg laver mine til bøffer som jeg kan have liggende i fryseren, det er altid godt med lidt back-up. 
Mosen var meget let af lave, hak pastinakker og gulerødder groft og kom dem i en gryde og dæk med vand. Kog til de er udkogte og mos med ske eller håndmixer. Jeg kan godt lide når mosen er grov, men det er helt op til en selv. Tilsæt salt og peber og evt. lidt plantesmør og plantenælk for at gøre den lidt cremet. 
Hvis du vil lave mosen til bøffer, kan du tilsætte yderlige bønnemos eller kogt quinoa og jævne det indtil at 'farsen' kan formes til bøffer. Sidst jeg lavede mine, vendte jeg dem også i rasp så de blev sprøde, det var rigtig lækkert. 

Men god grøn dag derude, og velbekomme jer :) 






Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar